Amelia

Dette spor er som en kvalmende sød oplevelse, hvor følelserne strømmer over, men det er umuligt at finde eller præcist beskrive dem. Det føles som om man står på kanten, hvor hvert ord kan styrke eller ødelægge alt, men man bliver ved med at tænke på det, man ikke kan slippe. I hver akkord er der en fornemmelse af, at noget usynligt trækker, som en magnet, på trods af alle forsøg på at glemme, selv når man ikke vil. Et blik, der ikke kan vende sig fra minderne, og kys, der allerede er blevet en del af smerten. Uendelige »jeg ville ønske«, men det er altid for sent. En mærkelig blanding af det, man kan kalde »ubestemt afhængighed« og håb om, at alt kan blive lettere, hvis man lader fortiden være fortid. Men det er umuligt at glemme. Det kan ikke lade sig gøre. Nummeret handler om de øjeblikke, hvor følelser og tanker er ude af kontrol og måske aldrig vil komme under kontrol.